Hvad er de største udfordringer, brugere oplever med vægmonterede sollyspær?

Batterilevetid og driftstidsproblemer under reelle forhold

Kort batterilevetid og diskrepans mellem annonceret og faktisk belysningsvarighed

Mange mennesker ender med at blive skuffede, når deres solbetjente væggenheder kun holder cirka halvt så lang tid, som reklamerne lover. De tests, der udføres i laboratorier under såkaldte "optimale forhold", svarer ikke til virkeligheden udenfor. De lygter, der lover 8 til 12 timers belysning, begynder typisk at fade efter blot 4 eller 5 timer, især hvis bevægelsessensoren løbende tænder og slukker for dem hele aftenen igennem. Hvorfor sker dette? Nærmest alle producenter tester disse produkter i kontrollerede miljøer, hvor der ikke er skygge over solpanelet, solen skinner konsekvent hele dagen, og temperaturen forbliver stabil. Ingen af disse faktorer gælder i almindelige baggårde eller indkørsler, hvor træer kaster skygger på bestemte tidspunkter, skyet vejr er almindeligt, og nattemperaturerne falder mere end dagtemperaturerne.

Batterideteriorering pga. temperatursvingninger og opladningscyklusser

Lithium-ionbatterier mister ca. 20% af deres samlede kapacitet efter blot 18 måneder, når de udsættes for regelmæssige temperaturændringer på over 30 grader Fahrenheit mellem -1 grad Celsius og 29 grader Celsius. Problemet bliver værre i varmt vejr, når kemikalierne i huset nedbrydes hurtigere. Koldt er heller ikke bedre; under frysestadiet har disse batterier svært ved at tage imod ladninger ordentligt, og nogle gange falder deres ladningseffektivitet med mellem 35 og 40 procent i forhold til hvad der sker ved normal rumtemperatur. Og hver gang vi aflader og genoplader dem under daglig brug, bliver levetiden også kortere. På steder med gennemsnitlige vejrforhold forsvinder omkring halvdelen af kapaciteten ved hver fuld opladningscyklus. Men det går virkelig galt i barske klimaer, hvor tab kan nå op på næsten 0,8% per cyklus, hvilket betyder, at batterierne ikke holder så længe, som forventet, før de skal udskiftes.

Kontroversanalyse: Uudskiftelige batterier i solcelleanlæg

Når batterierne er forseglet inde i armaturer, ender folk med at udskifte hele enheden hvert par år selvom solpanelerne og LED-lysene stadig fungerer fint. Denne tilgang har fået en del kritik, fordi den går imod det, vi forsøger at opnå med bæredygtighedsindsatserne. Ifølge nylige meningsmålinger vil omkring syv ud af ti forbrugere hellere have batterier, som de selv kan udskifte. Fabrikanterne hævder at vedvarende montering af batterier gør ting mere vandtætte og reducerer de indledende omkostninger med mellem 15 og måske endda 20%. Selvfølgelig ser disse lavere startpriser godt ud ved kassen, men over tid bruger folk tre gange så meget, samtidig med at de bidrager betydeligt mere til det voksende bjerg af e-affald, der hopper op på lossepladser over hele landet.

Dårlig ydeevne ved svagt sollys og dårligt vejr

Ladningseffektivitet og solcellepanel ydeevne ved svagt lys

Væglamper, der drives af solpaneler, oplader 15 til 40 procent langsommere, når det er skyet i stedet for solrigt ifølge Solar Reviews fra sidste år. Mange virksomheder taler om at deres produkter fungerer godt selv på dårlige dage, men de fleste hjemsanlæg er stadig afhængige af polykristalline siliciumceller. Disse findes i omkring 7 ud af 10 boliger faktisk. Hvad er problemet? De kæmper for at omdanne diffust lys til elektricitet, og de formår i bedste fald at konvertere mindre end 10%. Hvad sker der i praksis? Fire lange timer med overskyet vejr giver måske kun husmændene en halv times belysning efter mørkets frembrud. Dette skaber reelle problemer for folk, der forventer pålideligt belysning i vintermånederne eller i perioder med hyppig regn.

Nedsat lysstyrke og for tidlig afbrydelse under længere perioder med skyer

Virkeligheden er, at de fleste udendørs belysningssystemer begynder at miste deres glød efter blot to skyggefulde dage i træk. Når batterierne er lave, har disse systemer indbygget software, der reducerer lysstyrken fra 30% til næsten 80% når de registrerer, at ladningsniveauet falder under halvdelen af kapaciteten. Men ingen fortæller kunderne om den automatiske formindskelse. Hvad sker der så? Lysene går mørkt meget tidligere end forventet når dårligt vejr hænger rundt i dagevis. Ifølge en nylig undersøgelse fra Consumer Energy Alliance har næsten to tredjedele af de mennesker der ejer disse lys, haft problemer med at de svigtede i de regnperioder vi alle frygter.

Effekt af sæsonbestemte variationer i sollys på solenergianlæg

Premiummodeller udstyret med LiFePO4-batterier giver 18% bedre opladning ved koldt vejr end standard lithium-ion (NREL 2022), men kun 12% af de nuværende solvarmevægslys anvender denne mere holdbare kemi på grund af højere produktionsomkostninger.

Manglende lysstyrke og LED-kvalitetsproblemer

Dæmpet eller svagt belysning Manglende udendørs sikkerhed og miljøbehov

De fleste solvarmevæglys er ikke tilstrækkelige til at give lys til sikkerhed eller til at belyse hele huset. Ifølge en undersøgelse, der blev offentliggjort sidste år, klarer næsten en tredjedel af de billigere modeller kun under 300 lumen kontinuerligt, hvilket ikke er nok til at belyse trapper eller skræmme potentielle indtrængere væk. Hvad producenter har tendens til at fokusere på er hvor længe disse lys kan forblive tændt i stedet for hvor lyse de faktisk bliver. Hvad blev resultatet? De mørke, kolde steder i stedet for en fin, lige dækning over hele området. Tag indgangene, hvor folk har brug for omkring 600 lumen for at gå sikkert om natten. De fleste sollys når knap 300 lumen der, og folk dumper rundt i halvmørke.

LED-fejl som følge af overophedning eller dårlig komponentkvalitet

Omkring 38 procent af de solcellefyrede vægbelysninger lider af problemer med termisk stress, baseret på nylige holdbarhedstests foretaget i 2024. Når LED'er kører i indhegninger hvor temperaturen stiger over 140 grader, mister de omkring 15 til 20% af deres lysproduktion hvert år fordi varmen bare ikke slipper ud ordentligt. Det bliver værre, når fabrikanterne bruger underdimensionerede varmefjernere sammen med de upålidelige loddesammenslutninger, vi alle har set før. Hvad blev resultatet? Mange af disse lysanlæg begynder at dæmpe meget tidligere end forventet. Nogle modeller falder faktisk til halvdelen af lysstyrken efter blot 18 måneder. Hvis man ser på, hvorfor det sker, peger man direkte på omkostningsreduktionsforanstaltninger. I stedet for egnede materialer vælger virksomheder ofte ikke-anodiserede aluminiumsrammer og kondensatorer, der kun er designet til 85 grader Celsius, mens disse produkter ofte ender med at blive installeret på steder, hvor temperaturen rutinemæssigt når over 105 grader Celsius.

Industriparadox: Ansprog om høj lumens og målt lysopløsning

FTC lader producenterne slippe afsted med en 20% variation i lysudgangskrav, som de helt sikkert drager fordel af. Men når folk faktisk tester disse sollys under virkelige forhold, rammer omkring syv ud af ti ikke engang det, der er lovet på kassen, nogle gange falder for meget som to tredjedele ifølge Lighting Research Center data fra sidste år. Mange virksomheder viser bare, hvor lyse deres produkter er, lige efter de er tændt i en time eller deromkring, i stedet for at fortælle kunderne, hvad der sker hele natten. Det er temmelig vildledende for folk, der vil have konstant belysning hele natten. Og der er en stor ulempe ved dette misinformation problem. Huse, der er afhængige af disse svage sollys, ender med at have næsten en fjerdedel flere kørsler og fald på fortove sammenlignet med hjem med almindelige ledningsbelysningssystemer, ifølge resultater fra Hjemmets Sikkerhedsråd, der blev offentliggjort tidligere i år.

Udfordringer med holdbarheden: Vejrbestandighed og materialeets lang levetid

Vandskader og vandtætningsproblemer i udendørs anlæg

Mange produkter siger, at de har IP65-klassificeringer, men ifølge Outdoor Lighting Report for 2024 svigter omkring to tredjedele af disse produkter tidligt, fordi vand kommer ind på en eller anden måde. Problemet skyldes som regel dårligt kvalitetstætningsmidler, hvor husdele er forbundet og hvor kabler kommer ind i enheden. Efterhånden som temperaturen stiger og falder i løbet af dagen, udvider og trækker materialet sig sammen, hvilket til sidst skaber små huller der lader fugt komme ind. Når dette sker, ophobes kondens inde og begynder at æde ned kredsløbet. Denne form for skade fører til fejl meget hurtigere end forventet, selv for lys der skulle være beskyttet af markiser eller andre belægninger.

Materialdegradering ved UV-stråling og ekstreme temperaturer

De fleste polymerhus og deres monteringsdele begynder at miste fleksibilitet omkring 12 til 18 måneder efter at være blevet udsat for UV-lys. Test viser, at omkring 40% faktisk vil vise tegn på gulning eller revning, når de bliver sat igennem de accelererede vejrforhold, laboratorierne bruger. Når temperaturen falder under nul, bliver disse plaster endnu mere skrøbelige og tilbøjelige til at bryde helt i stykker. På den anden side kan den intense ørkenvarme forvrænge de samme materialer over tid. Det er lidt mærkeligt, fordi solcellepanel teknologien selv normalt indeholder UV-bestandige materialer til beskyttelse. Men mange virksomheder fastgør stadig disse sårbare plastindkapsling uden behandling, hvilket skaber alvorlige problemer med pålidelighed for anlæg, der skal holde i årtier udendørs.

Sensorfejl og inkonsekvent drift

Fejl i bevægelsessensoren på grund af dårlig kalibrering eller vejrforstyrrelse

Omkring 40 procent af disse solvarmevæglys begynder at have problemer med deres bevægelsessensorer efter blot to års drift. De vigtigste skyldige? - Mest miljømæssige faktorer. Fugtighed, der kommer ind fra regn eller fugtighed, plus forkerte følsomhedsinstallationer er almindelige problemer ifølge en nylig 2023-undersøgelse af vedvarende energisystemer. Disse sensorer fungerer normalt bedst mellem minus 15 grader og 45 grader, men de går hurtigt i stykker når temperaturen overstiger disse grænser eller der er ophobning af kondens i husstanden. Når dette sker, får folk enten konstant falsk alarm om natten eller endnu værre, ingen advarsel overhovedet når nogen faktisk nærmer sig. I begge tilfælde er disse tilsyneladende intelligente sikkerhedsfunktioner fuldstændig ubrugelige til at beskytte ejendom og sikre fred i hjemmet.

Funktionsfejl fra skumring til daggry forårsaget af defekte lyssensorer

Når fotoceller går galt, ender folk med lys, der brænder hele dagen, når de ikke burde være tændt, eller værre endnu, intet belysning overhovedet efter mørkets frembrud. Støv og pollen, der ophobes over tid, påvirker virkelig, hvor godt disse sensorer fungerer, og reducerer deres nøjagtighed med mellem 30 og 60 procent årligt. Og billige sensorer? De kan simpelthen ikke aflæse omgivelseslyset korrekt det meste af tiden. Felttests viser, at omkring 28 procent af dem slet ikke tændes, når skyer delvist trækker ind. Alt dette fører til hurtigere batteridrivning end forventet og får folk til at miste tilliden til alle former for automatisk belysningssystem.

Inkonsistente eller flimrende lysmønstre, der påvirker brugernes tillid

Gamle batterier har ofte problemer med spændingsstabilitet, hvilket fører til irriterende lysglimt og uregelmæssig lysstyrke, som så mange mennesker klager over i dag. Omkring en tredjedel af personerne rapporterer faktisk dette problem. Når det gælder LED-pærer styret af PWM-teknologi, begynder alt over 90 Hz at virke ustabilt for de fleste øjne, selvom den faktiske lysudgang på papiret er stort set den samme. Problemet er, at vores hjerne ikke opfatter det på samme måde. Mennesker oplever simpelthen lys som mørkere, når der er glimt, og det skaber alle mulige problemer for følelsen af sikkerhed om natten. Forbrugerundersøgelser viser også noget ret foruroligende – cirka 4 ud af 10 kunder mister tilliden til belysningsarmaturer, der regelmæssigt flimrer. Det giver god mening, for hvem vil gå gennem sit hus om natten og tænke, at lyset kan gå i hver eneste sekund?

(Data: 2024 Solbelysnings ydelsesrapport)